En god ernæringstilstand er med til at sikre, at du kan klare dine behandlinger og hurtigere komme dig. Her får de 10 gode råd.

Mange kræftramte oplever vægttab, blandt andet fordi de har svært ved at kunne indtage den rette og ikke mindst tilstrækkelige ernæring. Dette kan blive problematisk, da det kan komplicere forløbet, vanskeliggøre behandlingen eller forlænge genoptræningen.

Læs mere om problemerne ved at tabe sig, når du har kræft, her.

For at genopbygge kroppen og komme bedst muligt igennem sit kræftforløb, er det vigtigt at have fokus på at få tilstrækkelig ernæring. Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre, hvis du vil undgå vægttab og underernæring. Vi giver her 10 gode råd om kost og ernæring til dig med kræft.

Er du syg med kræft, har du brug for en anden sammensætning af din mad, end du plejer. Dit stofskifte stiger nemlig, og du har derfor brug for mere næring end sædvanlig. Det er særlig vigtigt, at du får tilstrækkeligt protein og energi. Protein er især vigtig for at kunne opbygge muskler. Proteiner fås f.eks. fra (lyst) kød, fisk og mælkeprodukter. Energirig mad er eksempelvis ymer, en leverpostejmad eller ost og kartoffelmos med mælk og smør.

Download tabellen med proteinrige mad- og drikkevarer her.

Det er utrolig vigtigt, at du som kræftramt ikke taber dig. På de fleste hospitaler er de heldigvis mere og mere opmærksomme på dette. Når du har kræft, er det primært muskelmasse, du taber, og den har du brug for til at stå imod sygdommen og behandlingen.

Det kan være svært at vurdere, om du selv har tabt dig, og om du har tabt dig for meget. Derfor er det en god idé at holde øje med vægten. På den måde kender du udviklingen af din vægt, og du kan reagere, hvis du taber dig. Husk at kontakt din læge, så snart du oplever vægttab under dit kræftforløb.

Hvis du er overvægtig og ønsker at tabe dig, er det bedst at vente med dette, indtil sygdommen er helt i bero. Vil du tabe dig, bør det altid ske i samarbejde med en diætist, som kan hjælpe med at sikre, at du får tilstrækkeligt protein og energi til at komme dig helt ovenpå dit sygdomsforløb.

For at bevare din muskelmasse, er det vigtigt, at du bevæger dig hver dag. Anbefalingen er at træne to gange om ugen. Det kan f.eks. være ved at gå en tur eller lave små øvelser på stuegulvet. Nogle patienter vil dog være så afkræftede, at det ikke er en mulighed. Er det tilfældet handler det om at få bevæget sig det, der er muligt, og bare det at komme ud af sengen kan være afgørende. Lidt bevægelse er bedre end slet ingen.

Desværre er der mange myter om kost og ernæring til kræftramte. Mange tror fejlagtigt, at du bør leve fanatisk efter de almindelige kostråd og for eksempel helt undgå sukker. Men sund mad er ikke det samme for en person med kræft og en person, der er rask.

Læs mere om andre myter om kost, ernæring og kræft her.

Kroppen har hele tiden brug for at få protein og energi, og derfor bør du spise lidt ad gangen fordelt ud over hele dagen. Det kan også være nemmere at få spist tilstrækkeligt, hvis du går og småspiser i løbet af dagen.

Det kan være svært at spise nok, hvis du ikke har lyst til mad eller har madlede. For personer, der oplever dette, kan det være nemmere at drikke sine proteiner og sin energi. Mælkeprodukter som sødmælk og koldskål kan hjælpe, men det er ofte ikke nok. Har du svært ved at få dækket sit protein- og energibehov, kan du supplere med medicinske ernæringsdrikke.

Læs mere i punkt 9) Kend de alternative måder at få ernæring på eller i artiklen om ernæringsdrikke og -cremer her.

Når du har kræft og appetitten svigter, kan du gennem kostvejledning få hjælp til at holde vægten. Kostvejledning har fokus på at dække dit behov for energi og protein samt vitaminer og mineraler. Vejledningen kan foregå, når du er:

• indlagt
• i ambulant behandling
• hos din egen læge
• på et sundhedscenter/-hus i din hjemkommune.

Du kan disse steder få professionel hjælp til at finde de rette løsninger til din situation og behov enten via en klinisk diætist, sygeplejersker eller din læge. Det er gratis at få hjælp til ernæringsterapi medmindre du vælger at henvende dig til en privatpraktiserende, autoriseret, klinisk diætist.

Ernæringsbehandlingen vil have fokus på at finde en energi- og proteinrig kost, som du godt kan lide. Desuden kan I sammen finde inspiration og ideer til små, hyppige måltider og planlægge, hvad du kan spise. Derudover kan der suppleres med proteinrige ernæringsdrikke.

Det kan være svært at spise og drikke tilstrækkeligt, når du er syg og måske har kvalme, madlede eller smagsforstyrrelser. Der findes således andre alternativer som kan hjælpe dig.

• Ernæringsdrikke, ernæringscremer eller andre ernæringstilskud kan supplere din kost. Læs mere her, eller spørg din læge til råds om de forskellige varianter.

• Sondeernæring er til dig, der ikke selv kan indtage nok ernæring via mad og drikke, der er suppleret med ernæringsdrikke. Læs mere om sondemad her, eller kontakt din behandler for yderlig information.

• Parenteral ernæring kan anvendes, hvis du ikke kan få dækket dit ernæringsbehov via drikkeprodukter eller sondeernæring. Læs mere om parenteral ernæring her.

I forbindelse med en kræftdiagnose bør du altid spørge din læge eller sygeplejerske til råds om, hvordan du kan supplere og sikre, at du får tilstrækkelig ernæring. Dette uafhængigt af om du i forvejen er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Er du i behandling for kræft, kan du i de fleste kommuner bede om vejledning fra en klinisk diætist. Du kan forhøre dig om dette hos din behandlende læge.

Læger, kliniske diætister og sygeplejersker har i reglen ansvaret for at vurdere, hvornår du har brug for hjælp til at administrere din ernæring. Husk, at hvis det virker uoverkommeligt at spise nok, er det endnu vigtigere, at du beder om hjælp og får råd omkring supplementer til den daglige kost.