Martin Poulsen er 51 år og har tre børn og en hund. Han arbejder fuldtid, spiller fodbold, badminton og floorball og har det generelt godt. Men i 2018 blev han diagnosticeret med cancer, og derefter fulgte måneder med smerter, genindlæggelser og et drænende vægttab.

”Det var tilbage i 2018. Jeg mærkede pludselig en knude på halsen og snakkede med min kæreste om det. Vi blev enige om, at det nok bare var hævede lymfekirtler. Et par måneder senere var jeg til massør. Hun bemærkede knuden og sagde, at den burde jeg lige være opmærksom på, for hun havde ikke mærket sådan en før. Så jeg kontaktede min læge, og derefter gik det stærkt”, fortæller Martin Poulsen.

”Jeg fik en tid samme dag, jeg ringede. Jeg var egentlig ikke nervøs på det tidspunkt, men så begyndte lægen at stille meget konkrete spørgsmål, f.eks. om jeg havde tabt mig. Det havde jeg – men det var meningen. Og så spurgte han: du har vel ikke oplevet nattesved? Dér blev jeg nervøs”.

For Martin havde oplevet nattesved. Meget nattesved:

”Der havde været flere morgener, hvor jeg vågnede og troede, at jeg havde været i bad og bare ikke kunne huske det. Så våd var jeg”.

På det tidspunkt begyndte det at gå op for Martin, at der var noget galt. Han fik taget en række prøver, og den 17. december fik han opereret knuden væk. Den 8. januar fik han svar; han havde kræft. Diagnosen lød på HPV-relateret cancer i mandlen i venstre side af halsen, som havde spredt sig til en lymfeknude på højre side af halsen.

Martin fik at vide, at prognoserne for den kræfttype var rigtig gode, og lægerne spåede hans chancer for helbredelse til at være 100 %. Men forløbet ville blive hårdt, og risikoen for et vægttab var stor. Derfor blev han, allerede før behandlingen gik i gang, sat i kontakt med en diætist. I dag er det et krav, at alle, der bliver diagnosticeret med hoved-halskræft, skal tilbydes hjælp fra en diætist.

”De ville gerne være på forkant, så de bad mig forsøge at indtage så mange kalorier som muligt for at tanke op. De introducerede mig også for ernæringsdrikke, og vi lagde en plan for, hvad jeg kunne prøve at spise i forskellige situationer. Det fik mig til at føle mig tryg og i gode hænder,” husker Martin.

Kort tid efter diagnosen og de indledende samtaler kom Martin i gang med behandlingen:

”De første par dage med stråling var jeg meget positiv. Der tænkte jeg; det kan jeg godt, det her. Men sådan stoppede jeg hurtigt med at tænke. Efter fem dage begyndte strålingen at give smerter i halsen, og så gik det ned ad bakke. Der stoppede jeg med at spise”.

Smerterne i halsen gjorde det umuligt for Martin at få noget ned. Han hverken spiste eller drak, og han tabte sig mere og mere.

”Jeg burde nok have været bedre smertedækket, så jeg kunne holde ud at spise. Efter en uge havde jeg tabt mig seks kilo. Jeg havde meget kvalme, og det var smertefuldt at spise eller drikke. Samtidig ændrede mine smagsløg sig, så alt smagte dårligt. Selv vand”.

Martin var flere gange i kontakt med diætister, der gjorde deres bedste for at hjælpe ham: “Jeg fik en masse gode råd, men smerterne gjorde det svært for mig at følge dem. Jeg kunne slet ikke få noget ned”.

Hospitalet overvejede at nedlægge en sonde, men de blev enige om først at se, om ikke Martin selv kunne få noget ned, blandt andet ved at tilbyde ham forskellige typer ernæringsdrikke. Det er nemlig godt at holde sine tygge- og synkemuskler i gang, hvis det kan lade sig gøre.

”Men jeg kunne ikke få det ned. Jeg havde ingen energi til sidst. Ingenting. Hver morgen, når jeg stod op, var det med fare for at vælte”.

Martin prøvede først at få ernæring gennem sonde derhjemme, men Martin blev indlagt, og der fik han ernæring gennem sonden om natten. På den måde kunne ernæringen løbe ned, mens Martin sov. Han fik det bedre og blev udskrevet efter ti dage. Planen var, at han skulle forsøge at spise selv – uden sondeernæring. Men det var svært, og kort tid efter blev han indlagt igen.

”Jeg fik lagt sonden ned igen, og denne gang beholdt jeg den, indtil jeg tre uger senere blev udskrevet. Jeg blev samtidig vejledt af en diætist om at forsøge at spise så meget almindelig mad som muligt, således jeg holdt gang i synkemusklen”, fortæller Martin.

Da strålebehandlingen var overstået, begyndte det at blive bedre med smerterne, og Martin kunne langsomt få lidt mad. Især bananer, hvis de var meget modne og bløde. Martin blev rådet af diætister til at spise så ”våd” mad som mulig, f.eks. suppe og grød, og få tilskud via ernæringsdrikke – og det virkede. Få inspiration til dit næste måltid her.

Den 18. marts 2019 blev Martin udskrevet. Han var stadig afkræftet, og selvom han begyndte at kunne spise igen, var det ikke alt, han kunne få ned. Syreholdig mad som f.eks. tomater og ananas gjorde ondt i halsen, og tør mad som brød var umuligt at få ned. Strålingen havde ødelagt hans spytkirtler, og det tørre brød voksede i munden.

På trods af den tidlige indsats, betød bivirkninger ved behandlingen, at Martin endte med at tabe sig 15 kilo i forbindelse med sit sygdomsforløb. Det tog ham tid at tage på igen. Han var træt, hans smagsløg var stadig forandrede, og han led af mundtørhed. Det tog ham over to måneder at få kæmpet sig op til at spise rigtige måltider morgen, middag og aften, og først på det tidspunkt fik han sine kræfter tilbage. I mellemtiden supplerede han med ernæringsdrikke for at få den rette og tilstrækkelig ernæring og komme til kræfterne igen.

Martin blev officielt raskmeldt den 5. juni 2019 og startede herefter langsomt op på arbejdet. I dag er han tilbage på fuld tid, og fysisk har han det godt, selvom han stadig bliver hurtigt træt. Det psykiske skal han først for alvor i gang med at bearbejde nu.

Martin følger stadig de råd, han fik fra diætisterne i løbet af sit sygdomsforløb; han har stadig brug for, at maden er ”våd”, og han kan ikke længere ”køre en hurtig burger ned ”. Der er alt for meget brød og for lidt dressing. Han er også udfordret til f.eks. julefrokoster hvor der er smørrebrød.

Martins bedste ernæringsråd er derfor:

• Hav altid mayonnaise i køleskabet. Og spis masser af det. Der er kalorier i, og det får maden til at glide nemmere ned.
• Brug rigeligt med dressing.
• Spis generelt meget ”våd” mad som f.eks. suppe, grød og ernæringsdrikke.
• Tal med din læge, sygeplejerske eller diætist, hvis du taber dig eller har problemer med at spise, så du kan få den hjælp, du har brug for.